Vores hjem - til dig... fyldt med hygge og personlighed



Ideen bag Rent Our Home er at skabe en platform for alle os som har en feriebolig, og ikke ønsker at sætte den til udlejning gennem bureau. Vi vil dog gerne udleje den i nogle få uger om året til mennesker indenfor vores eget eller et begrænset netværk. Det er ikke hensigten at denne side skal dukke på side et i en Google søgning. Du skulle gerne lande her fordi at du kender en, der har linket denne side på de sociale medier.

Boligerne på disse sider er vores private ferieboliger og egentlig ikke tænkt til udlejning. De er indrettet med personlighed og kærlighed og vi ønsker kun at dele vores rammer med mennesker der værdsætter dette på samme måde som vi selv gør.

Du lejer dig med andre ord ind i et "vores hjem" og ikke i en bolig som er skabt med udlejning for øje. Vores hjem er indrettet af os og bliver brugt af os selv. Der er kræset om detaljer og hygge med nips og sjove historier... du går lidt på opdagelse i vores liv.

Vi rydder ikke hjemmet for personlige ting når du skal leje det. Det er meningen at du skal føle dig hjemme, med den stil og stemning som vi selv i det daglige holder så meget af. Og netop derfor er nøgleordet TILLID - tillid til at du passer på vores hjem og tillid til at du respekterer det og behandler det som var det dit eget.

Vi ønsker dig de skønneste oplevelser i vores hjem, uanset om du skal holde ferie, arbejde, skrive en bog, komme til hægterne, tage et break fra stress og jag, eller bare være ... Du er velkommen.

Kig rundt på hjemmesiden og tag kontakt til den enkelte ejer hvis du er interesseret. Under den enkelte bolig kan du downloade et fakta/datablad om boligen. Læs nedenfor om, hvordan din bolig kan blive en del af Rent Our Home.

De venligste hilsner
Lars